Børnevaccinationsprogrammet er baseret på Sundhedsstyrelsens børnevaccinationsprogram. https://www.sst.dk/da/viden/Forebyggelse/Vaccination/Vaccination-af-boern

Vaccinationsbesøget hos lægen

Næsten alle børnevaccinationer foregår hos den praktiserende læge. Vaccinationerne er gratis og det er frivilligt om man vil lade sit barn vaccinere.

Barnet bliver ofte vaccineret i forbindelse med en børneundersøgelse. Det er væsentligt at barnet bliver vaccineret så tæt så muligt på det tidspunkt, der er planlagt ifølge børnevaccinationsprogrammet. Det kalder vi ’vaccination til tiden’ og gælder i særlig grad for vaccinerne ved 3, 5 og 12 måneder da de gives for at beskytte barnet overfor alvorlige sygdomme som fx kighoste som barnet uden vaccination kan blive meget syg af i den alder, hvis det skulle blive smittet.

I kan som forældre bruge besøget hos lægen til at stille spørgsmål om vaccinationen. Lægen kan fortælle om mulige bivirkninger efter vaccinationen fx feber eller udslæt. Lægen kan også udlevere indlægssedlen for vaccinen til jer. Almindelig forkølelse uden feber giver normalt ikke anledning til at udskyde vaccinationen. Som hovedregel bør vaccination udskydes, hvis barnet er sygt og har feber.

Nogle forældre foretrækker at give barnet bedøvende plaster på forud for vaccinationen. Hvis I vælger dette, er det en god idé på forhånd at tale med lægen om, hvor plasteret skal sidde. Det er forskelligt, hvor lægen foretrækker at vaccinere, og det er også forskelligt, hvor på kroppen man anbefaler at give de forskellige vaccinationer. Normalt giver lægen vacciner til små børn i musklen på lårets yderside, mens de større børn vaccineres på overarmen.

Få børn oplever bivirkninger efter at være blevet vaccineret. De fleste bivirkninger er milde og går hurtigt over. Den praktiserende læge er ansvarlig for at indberette eventuelle bivirkninger, og derfor er det vigtigt, at I oplyser, hvis barnet har oplevet symptomer, der kan være bivirkninger efter vaccinationen. Mildere reaktioner såsom lokal rødme, feber eller eventuelle udslæt skal ikke anmeldes. Opdateret 22 NOV 2022

Vaccinen i det danske børnevaccinationsprogram har varieret: fra januar 2009 til februar 2016 anvendtes den 4-valente Gardasil®, fra februar 2016 til 1. november 2017 anvendtes Cervarix® og fra den 1. november 2017 og frem anvendes Gardasil®9. Hvilken vaccine, der indgår afgøres via et udbud.

Børn, der er under 15 år ved første vaccination, skal have to doser Gardasil®9. Minimumsintervallet mellem de to doser er fem måneder, og vaccinationsserien skal være færdiggjort inden for 13 måneder. Såfremt disse intervaller ikke overholdes, skal der gives i alt tre doser. Minimumsintervallet mellem anden og tredje dosis er i så fald tre måneder.

Børn der er 15 år og derover ved første vaccination skal have tre doser i måned 0, 2 og 6. Minimumsinterval mellem 1. og 2. vaccine er én måned og mellem 2. og 3. vaccine tre måneder. Alle tre vacciner skal så vidt muligt gives inden for ét år. Hvis der går længere tid end anbefalet, skal man have næste vaccine hurtigst muligt. Der begyndes aldrig forfra.

Det anbefales, at personer, som har et svækket immunforsvar på vaccinationstidspunktet, får tre doser, dvs. samme vaccinationsserie som for personer, der er 15 år eller derover.
Børn, som er startet med Gardasil® eller Cervarix®, kan færdigvaccineres med Gardasil®9  

Voksne kan også mod betaling få HPV vaccine.