Tid samme dag

Tid samme dag

Lægehuset booker efter det koncept, der kaldes ‘Tid Samme Dag’. 

Det betyder, at man ikke længere som vanligt kan booke en konsultation frem i tiden, men at man i stedet ringer om morgenen, den dag man ønsker en tid. Vi vil altid bestræbe os på, at alle kan få en tid den pågældende dag. Dog vil vi, på de dage hvor vi er særligt lavt bemandet, grundet bla. sygdom og kurser, se os nødsaget til først og fremmest at prioritere akut syge patienter. For at imødekomme et øget pres på telefonerne om morgenen, vil vi opfordre til, at man ringer mellem kl. 8 og 10 for en tid samme dag.
Klinikken forventer at fortsætte med ‘Tid Samme Dag’, hvor der også er sammedagstider til almindelige ikke hastende konsultationer. Herved ønsker vi at fjerne den ventetid, der ellers har været i klinikken.
Vi takker for jeres forståelse med konceptet og vores ønske om at løse udfordringerne med lægemangel på bedste vis.